DÅB I VAND
Har du overvejet at blive døbt i vand? Måske har du ubesvarede spørgsmål om dåben; om hvorfor du skal gøre det, hvad det handler om, og hvorfor det er så vigtigt? I denne artikel ønsker vi at afklare nogle af disse spørgsmål og give dig en bedre forståelse af vanddåb.
HVAD ER DÅB?
Dåben er et af de mest betydningsfulde og definerende øjeblikke på din rejse som kristen. Denne enkle lydighedshandling har en stærk overnaturlig betydning for den troende.
Dåb er et naturligt og nødvendigt næste skridt på vandringen med Jesus.
I denne artikel dykker vi ned i hvorfor man overhovedet lader sig døbe, hvem dåben for og hvad dåb i vand ér.
1. EN OFFENTLIG TILKENDEGIVELSE
Dåben er en offentlig tilkendegivelse af vores tro på Jesus Kristus, og en ydre demonstration af den indre forvandling, der finder sted, når vi tager imod ham som vores Herre og Frelser i tro. Det er den første og primære måde hvorpå vi viser verden, at vi nu hører ham til.
At komme til tro på Jesus betyder, at følge ham hele livet igennem. Vi lader os derfor også døbe for at følge hans eksempel: som Guds egen søn, der levede uden synd, ydmygede han sig selv og blev menneske ligesom os. Og som menneske lod han sig selv døbe.
“Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.”
1. Johs. 2:6
“I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; og der lød en røst fra himlene: Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!”
Mark. 1:9-11
Det er vigtigt at bemærke, at der er skelnen mellem vanddåb og frelse. At blive døbt er ikke lig med at blive frelst - eller at dåben resulterer i frelse. Bibelen lærer os, at frelse er en gratis gave fra Gud, som modtages alene gennem troen på Jesus.
“For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.”
Ef. 2:8-9
Vi bliver derfor ikke døbt for at blive frelst, men fordi vi allerede har modtaget frelsens nådegave fra Gud. Frelsen går således forud for dåben, som derefter bliver et udtryk for denne. Paulus kalder det at iklæde sig Kristus:
“For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.”
Gal. 3:26-27
“Så sagde han til dem: Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.”
Mark. 16:15-16
Dåben i vand er derfor et vigtigt næste skridt for den, som er kommet til tro på Jesus og har modtaget frelsen, og som ønsker at tilkendegive dette for verden.
2. ET TEGN PÅ TRANSFORMATION
Dåben i vand er en betydningsfuld handling, der symboliserer det, som sker i menneskets indre ved frelsen. Dette italesætter apostlen Paulus i sit brev til kirken i Rom:
“Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans.”
Rom. 6:3-5
Dåben er både en begravelse og opstandelse med Kristus. At vi - ligesom Jesus selv - bliver lagt i graven, og efterlader det gamle liv bag os, for derefter at opstå til et helt nyt. Vi stiger ned i vandet ligesom vi er, iklædt vores gamle liv med alle dets vaner, tankegange og adfærdsmønstre. Når vi sænkes under vandet i dåben er det et symbol på, at vi efterlader alt dette bag os, og overgiver vores liv til Guds vilje i kærlighed, lydighed og tillid til ham.
Ordet dåb stammer fra det græske “baptizo”, som betyder at neddykke eller nedsænke på samme måde som man ville gøre for at farve et stykke stof for at ændre dets farve i gammel tid. At lade sig døbe er derfor at lade sig helt overgive til ham.
Vandet er i dåben et symbol på graven. Når du er nedsænket, dør dit gamle jeg og bliver begravet, ligesom Jesus døde og blev begravet. På samme måde som Jesus blev oprejst til livet igen, rejser du dig også fra vandet som et symbol på nyt liv i ham - som en helt ny skabning! Fri fra skylden for din tidligere synd og skam. Ved troen i dit hjerte, vasker vandet alt det væk, som gør dig uren og uværdig til at blive elsket af din Fader i himlen.
“Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”
2. Kor. 5:17
Vandet er ikke magisk på nogen måde - heller ikke i dåben. Men ligesom alt andet i det kristne liv, er det at blive døbt en kraftfuld troshandling, og enhver troshandling behager vor himmelske Fader. Bibelen siger desuden, at Gud belønner os når vi handler i tro på ham:
“Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.”
Hebr. 11:6
Vandet er altså ikke magisk, men Gud lønner tro og lydighed imod ham. Når vi kommer til tro på Jesus Kristus og lader os døbe, giver han os således Helligånden som gave, der bevirker at vi kan leve det nye liv, som vi er kaldede til.
“Peter svarede: Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.”
ApG. 2:38
Ordet gave er her det græske “dorea”, som betyder at modtage uden at have fortjent eller anstrengt sig for det. Det er dermed ikke Helligåndens dåb, der omtales her, men den forvandling og transformation, der sker i det indre menneske, når vi tager imod Kristus som Herre og Frelser. Dåben er derfor et ydre tegn og symbol på den indre transformation.
3. INDGANGEN TIL EN NY FAMILIE
Dåben i vand er ikke blot en individuel handling, som del i en persons egen åndelige rejse. Det er vores indgang og forbindelse til Guds folk på jorden - Kristi legeme, som apostlen Paulus kalder det.
“For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange, som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.”
1 Kor. 1:12-13
I Guds rige er vi alle ens og ét; der er ikke forskel på mennesker eller personsanseelse. Vi er forskellige som mennesker, med forskellige evner, talenter, personligheder og social status. Men i Kristus er vi ens og hinandens familie.
“For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.”
Gal. 3:26-27
“Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn;”
Johs. 1:12
Troen på Jesus er det, som forbinder mennesker i Guds familie på jorden. Og dåben i vand er, som tidligere nævnt, det første naturlige skridt efter at et menneske kommer til tro.
HVEM KAN BLIVE DØBT?
Enhver troende bør blive døbt i vand, som en vigtig del af deres rejse med Jesus som Herre og Frelser. Hvert eneste menneske, som har besluttet at følge ham, bør tage dette næste skridt. Den eneste forudsætning for dåben er tro på Kristus.
“Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”
Matt. 28:19-20a
“De, som tog imod hans ord, blev døbt…”
ApG 2:41
“Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder.”
ApG 8:12
Det er vores overbevisning, at ethvert menneske, som er gammelt nok til at træffe deres egne velovervejede beslutninger kan og bør blive døbt når det kommer til tro.
HVORDAN FOREGÅR DÅB I VAND?
Dåb i vand indebærer fuld nedsænkning under vand. Dette er den praksis, vi finder i de bibelske tekster, og derfor den, vi praktiserer. Her følger et par eksempler:
Jesus lod sig døbe og stod op af vandet:
“Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig…”
Matt. 3:16
Den etiopiske hofmand blev døbt af evangelisten Filip, og de stod op af vandet:
“Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham. Men da de kom op af vandet, bortrykkede Herrens ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; han fortsatte sin rejse med glæde.”
ApG 8:38-39
Som nævnt tidligere, betyder det græske ord, som anvendes i de bibelske tekster, for dåb (baptizo) fuld neddyppelse. Derfor er det vores overbevisning, at en fyldestgørende dåb indebærer at hele den troendes krop sænkes under vand.
Rent praktisk foregår dåb typisk under en søndagsgudstjeneste i kirken. Dette er ikke noget Bibelens foreskriver, men en praktisk løsning, der gør det muligt for kirkefamilien at glæde sig over et menneskes tro på og lydighed overfor Gud.
HVAD MED BARNEDÅB?
Gennem hele Ny Testamente lærer Bibelen, at dåb er en offentlig tilkendegivelse af tro, der symboliserer det nye vi får i mødet med Jesus. I Bibelen kan vi se, at Jesu forældre indviede ham selv til Gud.
“Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren…”
Luk. 2:21-22
Senere blev Jesus døbt som en voksen mand på omkring 30 år.
“Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig…”
Matt. 3:16
Vi forstår, at nogle kirkelige traditioner praktiserer barnedåb med senere konfirmation af barnet i teenagealderen. Denne praksis er baseret på en luthersk tradition, med fokus på arvesynden og dens betydning for mennesket fra dets fødsel. Således har mennesket brug for nåde for syndens konsekvenser helt fra spæd af, og derfor døber man barnet: for at det får adgang til Guds nåde tidligt i livet.
Denne tradition nævnes første gang af den afrikanske teolog og kirkefader, Tertullian, der levede fra omkring år 160 til 220 e.Kr. På hans levetid var barnedåben fortsat et omstridt emne; der var ikke enighed om, hvorvidt det var en fyldestgørende dåb. Da kristendommen senere bliver en statsreligion i St. Augustins levetid, er barnedåb blevet en accepteret praksis.
Barnedåben adskiller sig fra den praksis, vi ser i de bibelske tekster, hvor mennesker - daværende jøder eller ikke-troende hedninge - lod sig døbe for offentligt at bekende deres tilhørsforhold til og tro på Jesus.
Hos APK Aalborg døber vi derfor ikke småbørn, men gerne børn der er gamle nok til at træffe en selvstændig beslutning om at høre Jesus til. Sidstnævnte er nøglen til at vurdere, hvorvidt et barn er gammelt nok: at de kan og vil træffe en bevidst og velovervejet beslutning om at følge Kristus.
Vi giver ligeledes meget gerne mulighed for, at forældre kan få deres børn barnevelsignet ved en af vores søndagsgudstjenester. Som tidligere nævnt blev Jesus dedikeret til Gud af Maria og Josef, ligesom Jesus selv velsignede børn på sin vej.
“Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.
Mark. 10:15-16
Interesseret i at
blive døbt?
Lad os hjælpe dig med dit næste skridt!