BLIV GIVER
PASSION Aalborg er bygget på mange menneskers generøsitet måned efter måned. Det er centralt for vores kirke, at mennesker investerer sig selv for at se vores vision om at være en kirke, der flyder over med liv til nabolag og nationer drevet af de gode nyheder om Jesus blive til virkelighed.
SÅDAN KAN DU GIVE
Som frikirke er vi ikke statsstøttet, men derimod støttet af alle dem, som ser vores kirke som deres kirkehjem. Nogle giver enkeltstående gaver, mens andre forpligter sig ved at bringe tiende hver måned. Vi opmuntrer til begge dele.
Generøsitet er vores
PRIVILEGIUM
- fordi JESUS først var generøs overfor os.
MERE INFO OM AT GIVE
Ved vores gudstjenester giver vi altid mulighed for, at man kan give en gave – til kirkens arbejde, drift og udvikling eller til særlige mærkesager, som vi vælger at sætte fokus på i specifikke sæsoner.
Her kan du give kontant eller med Mobilepay.
MULIGHED FOR SKATTEFRADRAG
Der findes to ordninger for at få skattefradrag for de gaver, der gives til godkendte institutioner. De to ordninger er hhv. Ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.
Her følger en kort redegørelse for de to ordninger:
§ 8 A – Giv uden forpligtelse med skattefradrag til en vis grænse.
Efter reglerne i Ligningslovens § 8 A kan du få fradrag for det samlede ydede gavebeløb, der ikke overstiger 17.700 kr. Bemærk, at sidstnævnte beløb er gælder for samtlige gaver givet til godkendte foreninger tilsammen.
§ 12, stk. 3 – Forpligtelseserklæring med fuldt fradrag
Ligningslovens § 12, stk. 3 giver dig mulighed for, at få fradrag for større bidrag til godkendte institutioner. For at opnå dette fradrag skal du tegne en forpligtelseserklæring, som er en bindende aftale over 10 år. Du kan via en sådan aftale enten give et fast beløb eller en procentdel af din netto- eller bruttoårsindkomst. Du kan maksimalt få fradrag op til 15 % af din årlige bruttoindkomst.
Hvordan opnås fradraget?
Du skal registreres som giver med navn og CPR-nummer. Herefter vil alt, hvad du giver - uagtet om det er via Mobilepay, bankoverførsel, PBS eller andet - blive registreret hos SKAT. Giver du kontant skal du gøre dette i en kuvert med dit navn på for at det bliver registreret. Dine indbetalinger rapporteres herefter til SKAT, som automatisk påfører beløbet på din selvangivelse.
Vores kasserer kan sætte dette op for dig.
Vi rådgiver gerne nærmere om de forskellige fradragsordninger eller svarer på andre eventuelle spørgsmål. Vil du i dialog omkring dette, kan du udfylde formularen herunder, så kontakter vores kasserer dig.
Interesseret i at blive giver?
Få svar på dine spørgsmål omkring at blive giver - udfyld formularen her.